Kan retten til frihed komme til at indskrænke mere end den gavner

Verden kan ændres på et split sekund

 

“Jeannette kunne være blevet hvad som helst
hun vil være endt som social minister eller noget andet stort
hvis det ikke lige var fordi, der kom en bil i vejen
Nu er hun min medarbejder,
og selvom det gør mig ked af det på hendes vegne
så er det faktisk noget, jeg er helt glad for”

Sådan skrev min chef for 15 år siden
Og jeg er stadig taknemmelig
for at jeg havde et menneske ved min side
som kunne se mit halvfyldte bæger
da jeg ikke selv kunne

Jeg har skammet mig
Og jeg er stadig ikke stolt af det
Jeg reklamere ikke med det
Og i 10 år fortalte jeg det helst ikke til nogen
Jeg lod bare som om jeg var “normal”

Men jeg er ikke helt “normal”

Et split sekund
en regnvejrsdag
aqua plan
en totalt smadret bil
og der sidder drengene og jeg fastklemt
Blå blink ambulancer og politi
Et splitsekund var alt hvad det tog
og jeg var endt med et erhvervsevne tab på 60 %

Det var virkelig pisse lort for sådan en som mig.
“Du skal da bare op på hesten”
“ind i kampen”
“alt kan arbejdes væk”
Det var min måde at prøve at rejse mig efter ulykken

Og jeg tog på arbejde før min sygemelding
fra lægen var over
Jeg prøvede da også at komme på fuld kraft igen,
men den gik bare ikke
Det blev normalt at jeg kørte hjem fra arbejde
med tårer i øjnene og tanker om at døden
Måske ville det være rart at dø?

Hjemme måtte drengene helst ikke sige en lyd,
et hvert lille fodtrin føltes som elefanttramp i mit hoved,
de fleste dage havde jeg ordfindings besvær,
og nogle dage kunne jeg ikke engang huske, hvad mine drenge hed.

Min ellers meget dygtige neurolog var ikke til meget hjælp,
Han sagde; spis nogle piller,
accepter din skade og blive hjemme.
Han skrev i min journal;
patienten har nedsat sygdoms accept
og derved forværre hun sin prognose.
“Sikke noget bavl, med ondt skal ondt bekæmpes”

Jeg brugte år på at kæmpe med det
og synes jeg rejste mig nogenlunde
indtil mine
hjerte-propper kom
og bankede mig ordentlig på plads

Mit hjerte min redning
da det sagde fra
blev jeg nødt til at ændre stil
stoppe med at kæmpe for at overleve
men lære at leve med, hvad der nu end var

Ikke at det kom hen over natten
For i starten forsatte jeg bare som jeg plejede

Den gik bare ikke.
Og den dag jeg på arbejdet
ikke kunne huske selv basale ting,
som hvad er en Panodil?
Så blev jeg skræmt.
For andres skyld var jeg nødt til at kaste håndklædet i ringen
og før jeg gjorde skade på en borger.
Sådan endte jeg sygemeldt hjemme igen,
og med lysten til at hænge mig i et træ i haven.

Efter flere overvejelser blev det eneste
der fik lov at hænge i det træ
et Ankh kors
Korset som er symbolet for
Liv
Et liv hvor skidt det end føles
så er det LIV

For mig var det at arbejde,

noget af det allervigtigste for min identitet.
Når jeg ellers var ved at bukke under for hverdagen
og alle de ting jeg hverken kunne kontrollere eller var god til
så var mit arbejde det sted
hvor jeg altid følte mig sikker på at “her er jeggod til noget”

Min jobkonsulent spurgte, hvad vil du?
Jeg havde skrevet i mine ressource afklarings profil

“jeg vil være normal”
Jamen vil du
vi skal søge en pension til dig eller hvad?
Nej, er du sindssyg!!
Jeg skal da overhovedet ikke være en som ikke arbejder

Jobkonsulenten prøvede med et andet spørgsmål
Hvad kunne du ønske dig?

Ønske?
Det er ingen ønske tilværelse
at vågne op om morgenen
og “noget” har spist over halvdelen
af det krudt der ligger i dagens energi bæger

Tværtimod
Det er angst, bekymring og afmagt
Konstante fravalg og nej tak
Nej, det kan jeg desværre ikke
Nej, du kan ikke regne med mig
Nej, jeg ved ikke hvordan jeg har det på lørdag
Nej, du må ikke have kammerater med hjem i dag
Nej, vi kan ikke tilbyde at holde vejfesten
Nej, tak jeg bruger mine penge på massage og alt mulig alternativ behandling
Nej, nej og nej

Det var hverken min drøm eller mit ønske

Jeg endte med et fleksjob
Det fratog mig alle mine karriere muligheder

Det er acceptabelt
for det giver mig en mulighed for stadig at bidrage
og med tiden er jeg nået til
at føle jeg stadig har værdi

Men
Jeg drømmer stadig om at blive normal
om at klare mig selv helt
om at kunne være meget mere for mine drenge
og min familie

Jeg er heldig
og taknemmelig
over
ikke bare at overleve, men også stadig at leve
over at jeg bor i Danmark
over at jeg får støtte så jeg stadig kan arbejde og føle jeg har en betydning

At have et godt helbred er aldrig en selvfølge
Vi kan gøre vores bedste for at holde os sunde og raske
Men rammer sygdom og ulykke
så skal den ikke forværres med skyld og skam
Det gør alt meget værre

Jeg vil ikke længere skamme mig over at være funktionsnedsat
for det er dæleme ikke noget, jeg er med vilje
Jeg ved hver aften
når jeg kigger mig i spejlet
at jeg har gjort mit bedste endnu en dag

Jeg ønsker alle et godt helbred
Et liv fyldt med glæde
med følelsen af at bidrage
og være noget værd

At have et godt helbred er aldrig en selvfølge

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan retten til frihed komme til at indskrænke mere end den gavner